Opsamling af blade og sætning af forårsløg

Lørdag den 20. november, mødte der 15 personer op til arbejdsdag på vores fællesarealer. Vi fik samlet en masse blade og grene op. Ved haveskuret blev der genplantet de hækplanter, der var gået ud. For at pynte på græsarealerne blev der sat krokus, Scilla og Snepryd, som vil komme til at sætte kulør på plænerne, når foråret kommer. Efter 3 timers arbejde i kulden, blev der serveret en varm skipperlapskovs med en enkelt Hancock til.

Vi havde nogle hyggelige timer sammen og nåede det vi skulle. En stor tak til dem der mødte op og gav en hånd med. 

Del siden